Rejsebeskrivelse fra Irland

 Tilbage til Cypern forsiden  

                  HER 

   

    KLIK på billederne for at gøre dem store.

                                                                                                                              

                                                                                

Rejsebeskrivelse fra Cypern 1.11.-12.11.2013

 

Efter mange års rejser til andre lande er det første gang, vi har besøgt Cypern, og det er i hvert fald ikke sidste gang. Selvom det var uden for sæsonen, og mange hoteller og restauranter var lukket, var det en pragtfuld tur, og vejret var perfekt. Der var ca. 26 grader om dagen, og badevandet var ca. 22-23, så det var rigtigt fint for os. Vi ønsker ikke 30 grader, for det er ikke os at ligge ved stranden hele dagen, selvom det også er rart indimellem. Men vi kan godt lide at gå ture og var ude at se meget, og det var temperaturen perfekt til.

 

Fredag 1.11. – Udrejsen til Larnaka/Ayia Napa

 

Vores tur til Cypern startede med at flyve til Amsterdam fra Aalborg kl. 11.50. Vi bookede turen direkte hos KLM, for der er ingen charterrejser så sent på året. Dette betød også, at vi selv kunne vælge det antal dage, vi ville være væk, så vi valgte 12 dage. Hotellet, som hedder Eva Belle Napa Apartments, bookede vi på hotels.com, og transport fra lufthavnen bookede vi også på nettet – CheapestTaxis hedder firmaet.

 

Flyet var heldigvis præcist, for vi havde kun 1 time og et kvarter til at skifte. Vi skulle flyve med Cyprus Air fra Amsterdam. Flyet var slet ikke fyldt op. Det skyldes sikkert, at det er uden for sæsonen.

 

Da vi landede godt halv 8 om aftenen efter 4 timers flyvning fra Amsterdam, var der 20 grader, så det var dejligt behageligt.

 

Desværre var vores kufferter ikke med flyet. Nu er det 3. gang, det er sket, når vi er fløjet via Amsterdam – surt. Vi var dog heldigvis så forudseende, at vi havde et par ekstra trusser og vores shorts i håndbagagen, og Bjørn havde også sine sandaler deri.

 

Vi fik udfyldt de papirer, vi skulle for bl.a. at få erstatning. Vi måtte bruge 40 EUR hver pr. dag i 3 dage på flyselskabets vegne. Vi blev hentet af en minibus i lufthavnen, og der var også 2 engelske par med, som skulle til Ayia Napa, men til 2 andre hoteller.

 

Vi ankom ca. kl. 21 til Eva Belle Napa Apartment Hotel. Vi fik en stor 2 værelses lejlighed på 1. sal med morgensol og udsigt til poolen, så det var dejligt. Det er et ok hotel, dog lidt slidt, og der er meget lidt køkkengrej, men hvad kan man forlange for kun 208 kr. pr. nat – endda for 2 personer…. Det har en god og central beliggenhed, ikke langt fra stranden, der er ca. 20 minutters gang til den meget populære Nissi Beach.

 

                

 

Der lå et supermarked lige ved siden af, hvor vi kunne købe det mest nødvendige toiletgrej samt lidt mad og et par øl, som vi nød på balkonen i 20 graders varme, selvom klokken var 22. Det var hyggeligt.

 

Der var en masse nordmænd i receptionen og restauranten. De var i gang med at danse til levende musik. Det sluttede dog kl. 23. Det var vist den norske klub, som findes i Ayia Napa, der havde arrangeret det. Der boede næsten kun nordmænd på hotellet, og mange af dem var der i 6-8 uger. Der går direkte fly fra Norge til Larnaka det meste af vinteren, bl.a. Norwegian.

Lørdag 2.11. – Limanaki og sti mod Cape Greko

 

Vi vågnede allerede kl. 6 Cypern tid, selvom de er en time foran os. Vi stod op ved 7-tiden og spiste morgenmad på balkonen, for der var sol der.

 

Efter morgenmaden gik vi ned i byen for at finde Eman Travel, som arrangerer udflugter. Vi havde fundet dem på nettet, inden vi tog hjemmefra. Det lå ca. 1 km fra vores hotel. Vi bookede 2 ture, én til Nicosia (hovedstaden) og Troodos bjergene og én til Nordcypen, som er tyrkisk besat. De kunne dog ikke garantere 100%, at turene blev til noget, fordi det var allersidst på sæsonen, for der skulle være mindst 12 personer – heldigvis viste det sig, at der var nok tilmeldte!

 

Bagefter var vi ude at shoppe, for vi havde jo næsten ingen tøj. Der var en let vind, hvilket var meget behageligt. Vi så ikke specielt mange turister, da vi gik nede i byen i formiddags, så vi kunne godt se, at der var allersidst på sæsonen. Men vi syntes, det var rart, at der var mere plads og ikke for varmt.

 

Over middag gik vi først ned til vandet. Der er en meget lang strandpromenade, som går hele vejen til Cape Greko, hvor der er en klippe, der går ud i en spids.

 

KLIK på billederne for at gøre dem store.

 

                                 

          Flere kilometer palmeomkranset sti                                                                Udsigt fra Cape Greko

          langs kysten.

 

Vi gik ned forbi den lille havn, Limanaki. Derefter kom vi til en mindre strand, Limanaki, hvor vi badede. Vandet var dejligt, ca. 22-23 grader. Derefter fortsatte vi ud ad strandpromenaden, næsten helt ud til Cape Greko. Der var ret øde, med nogle små bugter på vejen og forladte marker. Der var plantet dadelpalmer langs stien. Vi kom forbi et flot hotel, Kermia Beach Hotel, og gik op på vejen lige derefter. Der var en dejlig bred cykelsti, som vi gik på tilbage mod byen. Den strækker sig faktisk helt fra en by, som hedder Protaras øst for Ayia Napa og ind til Ayia Napa og videre vestpå forbi Nissi Beach og til Agia Thekla, så i alt er der nok ca. 25 km cykelsti, og det er et ret fladt område, så alle kan holde til det. Vi så også en del turister komme cyklende på ferien.

 

Vi kom forbi nogle flotte og dyre villaer, og vi kom også hen til et lille kapel, st. Elias Chapel. Vi gik derind og kiggede. Der var nogle flotte billeder, og udenfor var der rigtigt frodigt og fredfyldt, så vi nød stilheden på en bænk. Vi var også ved at være lidt trætte i benene, og da vi kom tilbage efter ca. 10 km gåtur, var det godt med en kop kaffe på balkonen.

 

Vores kufferter var ikke dukket op endnu, men vi klarede os med de ting, vi havde fået købt.

 

Vi gik ud at spise kl. halv 7. Da havde det været mørkt et stykke tid. Det bliver mørkt ca. halv 6, så det er næsten samme tid som i Danmark, men det bliver tidligere lyst om morgenen, mellem 6 og halv 7. Vi gik hen på en restaurant på Nissi Avenue, som er hovedgaden. Den hedder Olive Tree. Der fik vi et hvidløgsbrød og Beef Stifado, som er en typisk græsk-cypriotisk ret, en gryderet med oksekød, stuvet med rødvin. Desuden fik vi husets vin, en cypriotisk vin. De dyrker faktisk meget vin på Cypern, især ovre vestpå, bl.a. i Troodos bjergene. Vi fik en god betjening, men de havde heller ikke særligt travlt. En af tjenerne fortalte, at cyprioterne ikke er tilfredse med deres liv pga. krisen, som har ramt dem hårdt. Der er heller ikke så mange turister, som der plejer at være. Hende hos Eman Travel, som vi bestilte ture hos, fortalte, at folk, som bliver arbejdsløse, kun får understøttelse i 3 måneder, og der er jo mange i turistbranchen, som kun har arbejde et halvt år ad gangen, så det er ikke sjovt.

 

De havde jo også bankkrisen, hvor det ikke var muligt at hæve ret mange penge pr. dag, da EU skulle yde Cypern en hjælpepakke. Bankerne på Cypern havde hidtil været en slags skattely for folk med mange penge, især russere, så EU’s krav for at hjælpe Cypern, var, at beløb over 100.000 EUR i banken skulle beskattes. Dette har betydet, at mange investorer har trukket deres penge ud og dermed gjort Cyperns krise værre.

 

Da vi kom tilbage til hotellet, var der lige kommet nye gæster, 6 nordmænd. Danskere har vi overhovedet ikke set noget til hernede. Udover nordmænd og svenskere er der en del englændere og især russere. Det er især de sidste 4-5 år, der er begyndt at komme mange russere på ferie her.

 

Mange af de nordmænd, som bor her i flere uger, har norsk flag med, dug på bordet og blomster, så det ser lidt hjemligt ud.

 

Vi sad lidt på balkonen, men så ringede de fra receptionen og sagde, at vores kufferter var kommet. Vi blev meget glade og fik lagt tingene på plads, inden vi gik i seng.

 

Søndag 3.11. – Klostret, kirken og Nissi Beach

 

Efter morgenmaden gik vi en tur i byen, først op til Ayia Napa kloster, som blev bygget til ære for Jomfru Marie, vistnok år 1500. Det var en venetiansk adelsdame, som lod det opføre, og hun plantede også det enorme morbærfigentræ uden for klostret, så det er over 500 år gammelt. Grenene bredte sig meget langt ud og måtte understøttes for ikke at knække. Der var også en romersk kilde med et udspring formet som et vildsvinehoved.

 

Derefter gik vi hen til en græsk-ortodoks kirke, hvor der var gudstjeneste. Der var højttalere udenfor, så man kunne høre messen langt væk. Der var ikke plads til alle derinde – man er mere troende her end vi er i Danmark. Folk var pænt klædt på, og de fleste ældre kvinder var klædt helt i sort, typisk græsk.

 

Senere på formiddagen gik vi ud til Nissi Beach, som ligger 2-3 km vest for byen. Vi gik ad stien helt nede ved vandet, og det godt en halv time at gå derhen – men går man på fortovet oppe i byen, tager det ikke så lang tid. Nissi Beach er en dejlig strand med roligt vand, så vi var ude at bade. Der var mange mennesker der, især russere. Nissi Beach er kendt som et ”party sted”, men mest om sommeren. Vi gik ad vejen tilbage. Det tog ca. 20 minutter.

 

               

      Agia Napa kloster                                                          Bedende kvinde                                500 år gammelt morbærfigentræ

                                                                                                                                                                                  

 

Efter frokost lagde vi os ved poolen. Vandet der er lidt køligere end havet. Vi gik op kl. 16, for da var solen forsvundet bag hotellet.

 

Vi gik ned til havnen for at kigge lidt, inden vi gik ind for at spise på en restaurant i gågaden. Vi var kun 3 par derinde, så der var meget tomt. Tjeneren var fra Rumænien. Hun sagde, der var mange rumænere på Cypern. En af tjenerne på Olive Tree var også fra Rumænien. Vi fik fisk, jeg blæksprutteringe og Bjørn en Seabass, en havaborre. En af restaurantens katte fik hovedet. Der går en del katte rundt ved restauranterne.

 

Mandag 4.11. – Cape Greko

 

Vi havde bestemt os for at gå ud til Cape Greko i dag, en vandretur på 10-12 km. Vi gik ca. kl. halv 9 og fulgte hovedvejen med cykelstien, som går helt ud til Cape Greko og videre til Protaras. Da vi kom et godt stykke ud, til Kermia Beach Hotel, gik vi ned på den sti, de havde lavet nede ved vandet, for den havde vi ikke gået på før. Men da vi havde gået på stien ca. 1 km, sluttede den, men vi kunne fortsætte ad en smal sti ind gennem det øde område, som er naturreservat. Det var meget særpræget med lavasten og små planter, meget tørt. Kysten havde nogle flotte klippeformationer med grotter m.m. Vi kom også forbi et militærområde lige før Cape Greko. Det er sikkert englænderne, som har dette område, for de har stadigvæk en del baser hernede.

 

Efter ca. 2½ times gang kom vi op på toppen af klippen ved Cape Greko. Den er 93 m høj, og der var en pragtfuld udsigt deroppefra, bl.a. helt til Ayia Napa. Vi mødte bl.a. 3 nordmænd deroppe, som vi snakkede med. De var pensionister og skulle være her i 14 dage, men sagde også, at mange nordmænd var her i flere måneder, for helbredets skyld, sagde de.

 

Vi havde ikke lyst til at gå hele vejen tilbage, så vi gik op til busstoppestedet oppe på hovedvejen og tog bus nr. 102 tilbage til Ayia Napa. Det kostede 1,5 EUR pr. person. Vi stod af på Nissi Avenue ikke ret langt fra vores hotel.

 

Vi lå lidt ved poolen om eftermiddagen, men efter et stykke tid kom der skyer, for første gang, mens vi var der.

 

Om aftenen gik vi ned på en hyggelig græsk restaurant, Costas, som lå nede i nærheden af Eman Travel. Vi havde ikke fået nogen besked fra dem, at turen dagen efter var annulleret, så det var dejligt.

 

Vi fik fisk, jeg flere forskellige slags fisk, meze. Meze er flere små retter, ligesom tapas i Spanien. Der var bl.a. sardiner, muslinger og blæksprutte. Bjørn fik grillede blæksprutter. Det smagte godt. Vi var de eneste gæster i restauranten. Tjeneren var fra Bulgarien. Vi oplevede, at der er mange østeuropæere i turistbranchen. De kom her, da der var gode tider, og selvom der blev stor arbejdsløshed i landet, da krisen kom, ville arbejdsgiverne gerne beholde dem, fordi de var billigere – den samme problematik som i Danmark.

 

Da vi gik hjemad, gik vi først op til klostret for at se det store figentræ igen. Der var 3 russiske kvinder der, som syntes, vi skulle prøve at nå om træet. Det kunne lige lade sig gøre, når vi var 5 om det – så tyk var stammen.

 

Vi nød rigtigt den lune aften, ligesom de andre dage.

 

Tirsdag 5.11. – Nicosia og Troodos bjergene

 

Vi stod op allerede halv 7, for vi skulle hentes godt halv 8 til vores tur til Nicosia og Troodos bjergene. For første gang var der gråvejr, da vi stod op, og der var lidt mere vind.

 

Det var en minibus, vi skulle køre i, for vi var kun 16-17 personer i alt, da det er allersidst på sæsonen. Der var en del englændere, men også nogle østeuropæere. Vi hentede nogle af dem i Larnaka, og guiden stod også på der.

 

Vi kørte først til Nicosia, hovedstaden, som er den eneste delte by i verden. Der bor ca. 300.000 mennesker der. Vi gik hen på Square of Liberty, hvor der var en del duer – samt et par skopudsere. Derefter gik vi ned ad en af de gamle gader ned til FN’s grønne linie, som blev oprettet, efter at Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen i 1974. Indtil 2003 var der fuldstændigt lukket for gennemgang, men derefter blev det muligt at krydse linien mod forevisning af pas, når man kommer fra den tyrkiske del, for græskcyprioterne vil kun have tyrkiske cyprioter ind, ikke tyrkere, som kommer fra Tyrkiet, for der kom mange tyrkere til øen, da den blev besat af Tyrkiet.

    

                                    

                   Indisk jasmin                                                                                       Græsk/tyrkisk grænsepost i Nicosia

 

                               

                 Indisk jasmin                                                                                         Vinavl i Troodos bjergene

                                                                

Vi var i Nicosia en times tid og kørte derefter vestpå mod Troodos bjergene. Vi kom forbi en del marker med rød jord, som egner sig godt til dyrkning af kartofler og andre grønsager. Der kan avles kartofler 3 gang om året. De sætter dem i august, december og februar, for om vinteren kommer der regn. Det er meget gode kartofler, som eksporteres til mange lande, bl.a. England og Skandinavien. Men øens største indtægtskilde er turisme.

 

I Troodos bjergene har man også haft en del minedrift, bl.a. efter kobber og asbest, men minerne er nu lukket og har efterladt tomme minebyer.

 

I Troodos bjergene kom vi føst til Solea-dalen, som er kendt for sine æbler. Der gjorde vi stop i en lille hyggelig by, Kakopetria, hvor vi gik opad de brostensbelagte smalle gader omgivet af figentræer, vinranker og tidstypiske stenhuse. De har dog også fundet ud af at bruge husene som små salgssteder for deres lokale produkter.

 

Da der er lidt køligere heroppe, idet byen ligger 700 m over havet, tager mange mennesker fra Nicosia herop om sommeren, enten på week-end eller for at bo her i længere tid, hvis de har et hus heroppe.

 

Der var gråvejr i Kakopetria, og vi kunne høre torden i det fjerne. Da vi kørte fra byen, begyndte det at regne, og det regnede også oppe på Troodos Square, som ligger ca. 1800 m over havet. Det højeste punkt er 1952 m, og der falder sne om vinteren, så man kan i december/januar stå på ski i bjergene og bade ved kysten – så stor temperaturforskel er der.

 

Der var ret køligt på Troodos Square, for det tordnede og lynede, og der kom også hagl, da vi kørte videre, så vi kunne næsten ikke se noget ud af vinduet på grund af dug. Vi kørte ned gennem Krassochoria dalen, som er kendt for sine vindruer. I en lille by, som hedder Erimi, har man fundet vinflasker fra 3500-3000 f.Kr., så faktisk var cyprioterne Europas første vinmagere.

 

På de solrige bjergskråninger er forholdene perfekte til de over 100 druesorter, der dyrkes i Cypern. Selvom øens vinproduktion går tilbage til oldtiden, betyder de sidste 10-12 års eksperimentering med nye importerede druesorter, at mange cypriotiske vine er af høj kvalitet. Der er 4 store vingårde i Limassol, men også mange små, selvstændige vingårde, hvor de holder åbent for smagsprøver.

 

Lidt senere klarede det op, og da vi kom til landsbyen Omodos, var vejret ok. Det var også en hyggelig by med mange smalle gader samt klostret Timiou Stavros. Der var vi inde i kirken og mødte for første gang nogle danskere. De var vist på en tur med Århus Charter, som havde deres sidste hold gæster i Pafos (Vest Cypern)

for denne sæson.

 

Der findes flere mindre vinproducenter i byen, men byen er mest kendt for de 3 vingårde Olympus, Marion og Linos, og den er også kendt for det postkortlignende brostensbelagte torv.

 

Der er også et museum med den gamle vinpresse. Vi fik smagsprøver på både brød, nødder og vin. Der var en flot udsigt til vinstokkene med efterårsfarver. De var hele vejen opad bjergskråningerne. Det var meget smukt.

 

Derefter gik turen hjemad via Platres og Limassol, som ligger på sydkysten af Cypern. Vi var dog ikke inde i byen. Vejret var fint der, ingen regn, og det havde heller ikke regnet, da vi kom tilbage til Ayia Napa kl. 5. Det var dog lidt køligere end de andre dage.

 

Om aftenen gik vi hen at spise på Tony’s Tavern, en hyggelig græsk tavernaNissi Avenue. Der er næsten altid en del gæster der, i modsætning til mange af de andre restauranter, som er ret tomme. Vi sad udenfor under nogle store træer, meget hyggeligt, og der lød græsk musik i baggrunden.

 

Onsdag 6.11. – Protaras og Fig Tree Bay

 

Det var endnu en solskinsdag, vi vågnede op til.

 

Efter morgenmaden tog vi bussen, nr. 101, ud til Cape Greko, hvor vi havde bestemt os for at starte vores gåtur. På Cypern er der venstrekørsel, så man skal huske at stå på den rigtige side for at tage bussen.

 

Vi gik ud ad cykelstien mod Protaras, men da vi kom til Konnos Bay efter ca. 2 km gang, besluttede vi os for at gå ad vandrestierne ved kysten. Der var en lille bugt nede i bunden, hvor der var enkelte badegæster. Vi gik videre og havde en flot udsigt over klippekysten.

 

På vores vandring kom vi hen til Kyklopens hule, som er den største af flere huler langs vandrestien. Vi var inde at kigge i den.

 

Efter endnu et par km vandring kom vi til en lille bugt, hvor Bjørn var ude at bade. Derefter kom vi til byen Protaras, som er kendt for sine finkornede, lyse sandstrande og roligt, klart vand, så den er næsten ligeså populær som Ayia Napa.

 

Vi gik ned til Fig Tree Bay, som ligger centralt i byen og har en kilometerlang strand, som er børnevenlig. Den hedder Fig Tree Bay, fordi der er plantet figentræer langs kysten. Der var en del bølger den dag, men vandet var lunt.

 

Der var en meget lang strandpromenade, så vi gik hele vejen hen til en anden by, Pernera. Der var også flere bugter, bl.a. Blue Bay, hvor vandet var meget roligt.

 

Vi gik hele vejen tilbage igen, så vi var ved at være lidt trætte i benene. Vi tog bussen fra hovedgaden i Protaras og var hjemme på hotellet ca. kl. 16. Da trængte vi også til en kop kaffe på balkonen.

 

Vi spiste på en italiensk restaurant denne aften. Der var gratis Wi-Fi derinde, så vi fik sendt en mail til Cyprus Air for at fortælle, at de skulle give os penge for de ting, vi måtte købe, fordi vores kufferter ikke var med flyet. Det er smart, at man kan gøre det med sin smartphone. Vi så faktisk heller ingen almindelige internet-cafeer. Der var kun Wi-Fi, men næsten alle restauranter havde det.

 

Der var meget stille på gaden, da vi gik hjem. Der er flere og flere restauranter, som er blevet lukket i løbet af de få dage, vi har været her, samt butikker, der lukker tidligt.

 

Torsdag 7.11. – Potamos Liopetri

 

Det var lidt skyet, da vi stod op i dag, men det klarede op senere.

 

Efter morgenmaden tog vi bussen ud til Water World, et stort vandland, som dog er lukket ned for vinteren. Derfra gik vi først til Agia Thekla Beach. Vi så en lille kirke på vejen, som vi gik hen til. Den lå helt ud til vandet.

 

Vi syntes ikke, at stranden ved Agia Thekla var noget særligt, men der lå nogle store og flotte villaer med flotte haver.

 

Efter ca. halvanden times gang i alt kom vi ned til et lille fiskerleje, som hedder Potamos Liopetri, hvor man kan få et glimt af, hvordan det sydøstlige hjørne så ud, før turismen for alvor satte ind. Det var et specielt syn at se de små kulørte fiskerbåde langs den bugtede vig med eukalyptus-træer langs bredden. Potamos Liopetri er et af fem aktive fiskerlejer mellem Larnaka og Agias Trias. Der var dog ikke ret meget aktivitet i dag, men der er selvfølgelig heller ikke så mange turister at fiske til nu. Mange af restauranterne i området får deres fisk derfra. Der lå også et par restauranter dernede, men de var lukket.

 

                       

 

      

Efter at have gået omkring og kigget et stykke tid, besluttede vi os for at gå op for at finde en bus, for vi var ved at være lidt trætte. Vi havde gået ca. 7 km i alt.

 

Efter frokost lagde vi os ved poolen, indtil det blev gråvejr ca. halv 3, og ca. kl. 4 kom der en byge. Det er første gang, der har regnet i Ayia Napa, mens vi har været her.

 

Vi snakkede med den norske kvinde, som bor ved siden af os. Hun og hendes mand skulle være her i 6 uger og havde før været her 8 uger. Forrige år og sidste år var vejret ikke helt så godt som i år. De havde dog nogle gange badet indtil jul.

 

Fredag 8.11. – Nordcypern (tyrkisk)

 

I dag skulle vi på tur igen med Eman Travel, denne gang til Famagusta og Kyrenia, som begge ligger i den tyrkiske del af Cypern. En tredjedel af Cypern hører til Tyrkiet.

 

Vi var lidt spændte på, om turen blev til noget, for der skulle være min. 12 personer. Der viste sig at være lige præcis 12 med på turen, bl.a. nordmænd og tyskere, så det blev en minibus igen. Vores guide var bedre end hende, vi havde med sidste gang. Hun snakkede langsommere og tydeligere.

 

Da det var det tyrkisk besatte område, vi skulle ind i, skulle vi have pas med og fik en slags visum, som blev stemplet ved check-point lidt før Famagusta. Der var en engelsk base lige før check-point. De engelske baser stammer tilbage fra den tid, hvor Cypern hørte under England.

 

Før 1974 var der 80% græsk-cyprioter og ca. 20% tyrkisk-cyprioter, men det ændrede sig efter 1974, da den nordlige del af øen blev besat af tyrkerne, for da græsk-cyprioterne var flygtet fra tyrkerne og ned sydpå, flyttede der en masse tyrkere fra Tyrkiet til øen.

 

Vi kom først til ”Spøgelsesbyen Varosha”, som har været en forladt ferieby siden 1974, da byens 65.000 græsk-cyprioter flygtede i huj og hast ved nyheden om fremrykkende tyrkiske tropper.

 

I over 30 år har Varosha med sin 6 km lange strand været afspærret FN område og kan kun ses på afstand bag pigtråd og bevogtede militærposter. Vi kunne se, at alle husene var ødelagte.

 

Derefter kørte vi ind i den gamle bydel i Famagusta. Den ligger inden for den venetianske bymur, som blev opført i den venetianske periode fra 1489-1571. Vi var henne at gå på muren, som er meget velbevaret. Den er 15 m høj og 8 m bred.

 

Vi var også henne at se Lala Mustafa Pasha moskeen, som før den tyrkiske besættelse var en katedral, Skt. Nicholas katedral. Den var flot, og der var kommet en minaret på kirken, hvilket vist var den eneste ændring.

 

 KLIK på billederne for at gøre dem store.

                           

            Moske i den tyrkiske del                                                                          Os i Kyrenia i tyrkisk Nordcypern

 

                           

            Bymuren i Famagusta                                                                               Udsigt fra bymuren                                   

   

 

Vi var i Famagusta en time og kørte derefter på motorvej et stykke tid – vejen mod Nicosia - inden vi kørte ind i Kyrenia bjergkæden. Landskabet langs motorvejen var meget bart og tørt, men i bjergene var der mere grønt og en del træer, især på den anden side af bjergene. Vi så en del militærområder, og et sted så vi en vagtpost med gevær.

 

 

                           

            Udsigt fra borgen i Kyrenia                                                                        Butik med pomerans-frugter   

           

                           

            Salgsvogn med frugt og nødder                                                                   Bellapais kloster

 

 

 

 

 

Vi kørte først til Bellapais kloster lidt uden for Kyrenia – for foden af bjergkæden. Der var en flot udsigt ud over Kyrenia og havet på den ene side og bjergene på den anden. Klostret blev opført af augustinermunke på flugt fra Jerusalem mellem 1198 og 1205.

 

Bagefter kørte vi ned i Kyrenia, hvor vi parkerede i nærheden af havnen og fik 2 timer på egen hånd. Der var pragtfuldt vejr, ca. 26 grader. Vi gik først hen til Kyrenia borgen, hvor der var udsigt over den hyggelige havn med masser af både, både små fiskerbåde og lystbåde. Borgen blev formentlig bygget i den byzantinske periode omkring år 400-500 e.Kr. som værn mod arabiske plyndringstogter. Der var også et museum inde i borgen, hvor der var udstillet rester af et græsk handelsskib, som sank 1 km ud for Kyrenias kyst ca. 288 f.Kr. Det havde mandler og vinkar fra Rhodos og møllesten fra Kos med ombord. Skibsvraget blev opdaget af en dykker i 1965. Fundet var sensationelt, for skibsvraget var dengang verdens ældste.

 

 

                             

           Græske skibes rute                                                                                           Museet i Kyrenia (borgen)

    

                           

            Skibsvrag fra ca. 288 f.Kr                                                                               Kyrenias maleriske havn

 

Da vi gik ud fra borgen, gik vi ned til havnen, hvor der lå masser af cafeer, hvor vi satte os et hyggeligt sted og fik en cappuccino. Der var rigtigt mange turister der, i modsætning til Ayia Napa.

                     

Vi kørte tilbage lidt over 3 samme vej, som vi kom. Det tog ca. 2 tim    er, så vi var hjemme kl. 17.

 

 

Lørdag 9.11. + søndag 10.11. – Nissi Beach

 

Disse 2 dage blev brugt til afslapning på Nissi Beach nogle timer, for vejret var pragtfuldt, overhovedet ingen skyer og ca. 26 grader, og vandet er dejligt roligt og lunt, ca. 22 grader.

 

Mandag 11.11. – Landa Beach + Makronissos

 

Endnu en solskinsdag på vores sidste dag.

 

  

Vi gik ud forbi Nissi Beach ad vejen og gik ned ved Adams Beach Hotel. Vi gik ud ad kysten på en sti, som først gik over til Landa Beach, som er en fredelig lille bugt. Vi gik videre og kom til Makronissos Beach, ca. 2 km vest for Nissi Bech, hvor der er skøn strand- og vandkvalitet på en lang strækning med 3 bugter. En af bugterne ligger i læ af en skærmende halvø med flot, forrevet klippelandskab og Makronissos Tombs (19 klassis-hellenistiske gravkamre) som ekstra bonus. Det var en ren tilfældighed, at vi opdagede disse gravkamre. Da vi havde set dem, gik vi tilbage til Landa Beach, hvor vi lagde os og var ude at bade. Men da vi var der, kom Marit fra Norge forbi. Hun og hendes mand var med på den tur, vi var på til det nordlige Cypern. Vi stod og snakkede et stykke tid og blev enige om at gå op at få en kop kaffe sammen på den cafe, der var på stranden. Det var hyggeligt. De havde også rejst meget.

 

Vi fik pakket det meste, inden vi gik ud for at spise. Vi spiste på Tony’s tavern igen. Vi fik grillet sværdfisk. Det smagte godt.

 

Da vi gik tilbage, snakkede vi om, at det var lidt mærkeligt at gå i det lune vejr, og at vi næste dag ville komme hjem til ca. 9 grader i Danmark.

 

Tirsdag 12.11. – Hjemrejse

 

Vi blev hentet af Cheapest Taxi til tiden, kl. 6.40. Vi var 6 i alt i minibussen. Vi ankom til lufthavnen kl. 7.30 og gik hen til Cyprus Air informationen for at spørge efter ham, vi skulle have penge af for vores forsinkede kufferter. Han kom dog først klokken godt 8, så vi checkede først ind.

 

Det var heldigvis ikke noget problem at få pengene, 80 EUR, så det dækkede de ting, vi havde købt.

 

Flyet til Amsterdam var næsten fyldt op, især med svenskere. De har åbenbart også fundet ud af, at det er en god rute. Vi fløj til tiden, og fløj fra ca. 25 grader i Larnaka til ca. 8 grader i Amsterdam og regnvejr. Vi havde 2 timer til at skifte, så der var meget god tid.

 

Vi landede i Aalborg kl. 16.50, og heldigvis var vores kufferter med denne gang. Lotte kom og hentede os, og vi kunne fortælle, at vi endnu engang havde haft en rigtig god ferie med masser af dejlige oplevelser.

 

                                                     

                                                                                                    Jytte og Bjørn Larsen                 

                                                                                                                 Aalborg     

 

                                                                          

 Tilbage til Cypern forsiden                                                                              

                   HER                                                                                                                                                                                   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                            -