Seychellerne – ø-paradis i Det Indiske Ocean

Tilbage til Seycheller-forsiden HER

Blændende hvide sandstrande, omkranset af svajende kokospalmer, underskønne laguner med dybblåt havvand, hvor koralrevets mangfoldighed boltrer sig, ingen giftige slanger eller andet giftigt kryb. Er det en drøm – nej, det er virkelighed på øriget Seychellerne, beliggende ca. 1.000 km ud for Kenyas kyst.

Den store Airbus 300 med plads til ca. 250 passagerer kører støt og roligt ud til startbanen i Frankfurts internationale lufthavn med de forventningsfulde passagerer. Mange tanker ryger gennem hovedet. Vi har ca. 10 times flyvning foran os, men de europæiske opdagelsesrejsende var flere måneder om sådan en tur.

De første oplysninger om Seychellerne har vi fra arabiske købmand. Al Mas’eudi og Ibn Battutta, to handelsmænd fra det 14. århundrede, nævner i et historisk skrift “de høje øer”, som skulle befinde sig på strækningen Østafrika-Indien (udtrykket “de høje øer” skyldes, at Seychellerne er klippeøer. I 1502 opdagede portugiseren Vasco da Gama Seychellerne.

I 17- og 1800 tallet var der en livlig trafik i dette område af engelske, hollandske, franske og danske handelsskibe. Europæerne hungrede efter krydderier, ædelstene, parfume, guld og silke fra Østen. De efterhånden fordrevne pirater fra Vestindien, såsom Read, Williams og Captain Kid søgte hertil. Piratperioden varede fra ca. 1685 til 1730. Man mener, at der flere steder på øerne er gravet piratskatte ned. På øen Astove fandt man i 1911 en sørøverskat med 700 sølvstykker, og på øen Moyenne, som ejes af en englænder, mener man, at guldstykkerne ligger og venter på at blive fundet. Frankrig koloniserede øerne, men måtte i 1814 overdrage dem til England.

Befolkningen er en blanding af europæere, asiater og afrikanere. Efterkommere af franske plantageejere dominerer stadigvæk inden for overklassen.

Klokken syv om morgenen lokal tid landede vi på øen Mahé, som er hovedøen på Seychellerne. Vi stod i tre lange køer og arbejdede os i sneglefart gennem paskontrollen. De fleste af os var klædt på, som da vi rejste fra det kolde nord med 15 grader, men det hævnede sig hurtigt – sveden piblede frem, idet der her var over dobbelt så varmt. For en ældre, nobelt påklædt herre blev det for meget. Han begyndte synligt at ryste, alt mens sveden drev i lange spor ned ad de rødmossede kinder. Smide slipset ville han ikke, men gik i stedet for ud en ti minutters tid og kom så tilbage, åbenbart friskere.

De følgende dage gik med at vænne sig til varmen, som hver dag hurtigt nåede op på ca. 34 grader. Heldigvis er havet i umiddelbar nærhed, så en dukkert i 27 grader varmt vand er hver gang som en genfødsel.

Også på en anden måde byder vandet på en særdeles stor oplevelse, især hvis man er udstyret med snorkel, dykkerbriller og svømmefødder, fordi der under havoverfladen fra 0-100 meter breder sig store farvestrålende koralrevsbanker. Koraller er ikke kun til pynt – de er en slags bølgetæmmer. Når bølgerne er gledet hen over revet, har de mistet det meste af deres kraft og vil derfor ikke gnave så meget i stranden.

Hovedstaden Victoria

Efter et morgenmåltid med velsmagende hjemmebagt brød, suppleret med masser af frugt – papaya, ananas, bananer m.m. – gik turen langsomt afsted nordpå i en lejet, ældre mini-jeep. Det var kun tilladt at køre max. 65 km/t. Krogede og vaskebrædtagtige veje dukkede op, før man anede det.

Følger man kystvejen rundt på hovedøen Mahé, kommer man til små maleriske bugter med svajende kokospalmer, vildtvoksende orkideer og kridhvide sandstrande, som man troede kun fandtes i fantasien. Det kan tilføjes, at efter vores mening og åbenbart også efter et engelsk filmselskabs, som lavede en ny-indspilning af Robinson Crusoe, er de absolut flotteste strande at finde på La Digue.

Er man tørstig eller har brug for et eller andet at spise, er der ikke langt mellem de mange små “stores” eller købmandsbutikker.

Prisniveauet er næsten som i Danmark, idet Seychellerne må importere næsten alt, og først i de senere år er de begyndt at opbygge egen industri. Bl.a. har de bygget en fiskefabrik. Hidtil har store udenlandske fiskerbåde fisket havets råstof. Den store import af udenlandske produkter skyldes bl.a. turismen, Seychellernes største valutaskaber.

Da vi gjorde ophold på Anse Royale, en af de flotteste strande, kom vi i snak med en franskmand, som midlertidigt var leder af en fiskeriskole. Han fortalte, at den socialistiske regering under ledelse af præsident France Albert Rene gør et stor arbejde for at opbygge landet: Differentierede valuta-indtægter (ikke kun fra turisme), grundskole til alle børn med engelsk allerede i 1. klase, forbedrede sundhedsforhold, herunder bl.a. rent drikkevand, gratis sygehjælp samt et socialvæsen, der sikrer en minimumsløn til alle.

Camilla med dobbelt kokosnød

At leje en mini-jeep koster ca. 270 danske kr. pr. dag plus benzin, og det er en hurtig måde at komme rundt på, men man skal ikke snyde sig for den oplevelse at tage de mange billige busser, hvis bare man har tålmodighed til at vente på dem, da afgangstiderne skal forstås som ca.-tider.

Alle veje fører til Victoria, verdens mindste hovedstad, med ca. 15.000 indbyggere. Det er en livlig storby i miniudgave, bl.a. har de en kopi af Big Ben midt på torvet – de kalder den Little Ben. Det lokale

frugt-, grønt- og fiskemarked er placeret i en delvis lukket gård centralt i byen. Det er som en myretue. I de tilstødende gader sælger folk af mange nationaliteter alskens varer lige fra radioer, videoer og friskbagte brød til en hurtig klipning.

Siger man Seychellerne, siger man også Valley de May på øen Praslin som er det eneste voksested for dobbelt-kokosnødden, som kaldes Coco de Mer

Praslin

Her har man lavet en park, hvor der findes over 4.000 eksemplarer af denne op til 20 kg tunge nød. At bevæge sig ad de afmærkede stier er en underlig fornemmelse. Kæmpepalmer står som store parasoller og giver en tiltrængt skygge for den bagende sol. Stilheden brydes kun af knækkede palmegrene og nysgerrige røde fugle, som hedder Madagascar Fody.

Prikken over i’et er en tur i fragtbåd til La Digue.

Der findes højst 10 biler der. Okser fragter varer rundt på små gummivogne. Overalt ses kvinder og mænd arbejde blandt palmerne. En muskuløs Seychellois hev i et snuptag barken fra kokosnødden og smed de brune nødder i en bunke for sig. Midt på øen havde man bygget to svinestalde, åbenbart som et led i selvforsyningspolitikken.

På trods af, at der kommer turister til øerne, er disse drømmeøer ikke ødelagt. Det skyldes i høj grad en kontrolleret turistpolitik. Der findes bl.a. ingen høje, skræmmende hoteller. Desuden er området først ret sent blevet udnyttet turistmæssigt, nemlig efter anlæggelsen af den internationale lufthavn i 1972. Lykkeligt er det, at der stadig findes steder, hvor naturen på mange måder får lov til at hvile i sig selv.

En rejsehilsen fra sommeren 1987 Camilla 7 år, Lotte 11 år, Jytte og Bjørn Larsen

Tilbage til Seycheller-forsiden HER