Rejsebeskrivelse fra Norge

    KLIK på billederne for at gøre dem store

Rundrejse i Norge fra 29.7.-5.8.2012 – Fjordnorge

Vi havde de sidste par år snakket om at tage en tur til Norge igen, for det var over 20 år siden, vi sidst havde været der. Vi overvejede forskellige muligheder for at komme derop, bl.a. til Geiranger fjorden, som vi havde læst skulle være et meget flot sted. Vi overvejede både kør-selv-ferie, Hurtigruten op langs Norges fjorde, eller en bustur. Det endte med at blive en 8 dages busrejse med NILLES Rejser, da vi kunne se, at deres tur, som hedder Fjordnorge, havde alle de steder med, som vi gerne ville se.

Det fortrød vi ikke, for det blev en pragtfuld tur. Selvfølgelig betød det også meget, at vejret var med os, for det er ikke nogen selvfølge i Norge. Det skifter hurtigt, især i fjeldene. NILLES er også kendt for at have god service, gode og centrale hoteller m.m., og der var ikke noget at klage over, og maden var også rigtigt god – og rigelig. Vores rejsefæller var også søde mennesker. Vi var i alt 43 på turen. Det var mest pensionister, men de var friske, og der var endda 2 rigtigt gamle mænd med på turen, en på 97 år og en på 99 år. Det var flot, at de kunne klare sådan en tur, hvor vi kørte meget og skiftede hotel næsten hver nat. Der var flest vendelboer med, for NILLES stammer jo fra Dybvad, men er alligevel også kendt i andre dele af landet, for der var nogen med fra Skanderborg og endda en fra Sjælland.

Søndag 29. juli – Stavanger

Vores tur startede med opsamling i Aalborg – vi var de eneste 2, der skulle med fra Aalborg – hvorefter vi blev kørt til Hirtshals, hvor vi skulle sejle med færge til Kristiansand. Vores rejseleder, som hedder Jens Erik, stod på i Hirtshals. Han er pensioneret skoleinspektør. Chaufføren hedder Torben og har kørt mange ture til Norge, dog ikke vores tur før. Vi sejlede med hurtigfærgen, som kun tager 2½ time. Den vippede lidt, så Bjørn måtte gå lidt ud for at lidt frisk luft, for han fik det lidt varmt. Der var også andre, som fik det dårligt. På turen blev der serveret en fin buffet.

Vi ankom til Kristiansand omkring middagstid, og vejret var heldigvis fint, hvilket det var resten af dagen. Vi holdt 2 pauser undervejs, hvor der bl.a. var mulighed for at købe kaffe m.m. i bussen. Vi kørte bl.a. på Nordsøvejen, hvor der var nogle flotte udsigter. Der er de senere år blevet lavet en masse tunneller, hvilket selvfølgelig gør det nemmere at køre, men på den anden side betyder, at man ikke ser helt så meget flot natur som ellers. Staten prioriterer meget at forbedre infrastrukturen for at forhindre affolkning af øerne og fjeldområderne, og de har pengene til det på grund af olien.

Vi kom bl.a. til Jøssingfjord, hvor der var et mindesmærke fra 2. verdenskrig. Fjorden er særlig kendt for Altmark affæren, som fandt sted den 16. februar 1940. Altmark var et tysk skib, som blandt andet tog fanger fra sænkede skibe om bord. Da skibet var på vej tilbage mod Tyskland, kom det ind i norsk farvand, og norske kontrollører gik om bord. De opdagede imidlertid ikke de godt 300 britiske fanger om bord på skibet. Efter en diskussion fik skibet lov til at sejle videre i norsk farvand og søgte til sidst tilflugt i Jøssingfjorden. Den 16. februar blev Altmark bordet af britiske styrker fra destroyeren HMS Cossack i Jøssingfjorden, som befriede de britiske fanger. Syv tyske sømænd omkom. Fordi nordmændene ikke havde gjort noget for at forhindre det, besluttede Tyskland at besætte Norge.

Vi ankom til hotel Rica Park i Stavanger omkring kl. 18 og fik aftensmad kl. 19.30. Det var en 3 retters menu, som smagte godt. Efter aftensmaden gik vi en dejlig tur ned i byen og til havnen, for vejret var fint. Der var nogle flotte huse, hvoraf de fleste er lavet af træ, bl.a. fordi 25% af Norges areal er dækket af skov. 70% heraf er nåletræer.

Stavanger er Norges fjerdestørste by med 123.850 indbyggere og ligger i den sydvestlige del af landet ud til Nordsøen. Havet har altid været vigtigt for byen, som er en søfartsby med fiskeri og konservesproduktion. I dag er Stavanger et centrum for olieudvinding i Nordsøen og Norskehavet.

Mandag 30. juli – Bergen

Vi stod op kvart i 7 til en dejlig solskinsdag og en lækker morgenbuffet – på alle hoteller var der stor morgenbuffet.

Vi kørte af sted 8.15 i retning Bergen. Vi skulle med en færge fra byen Mortavika til Arsvågen, hvorefter vi kørte til Leikvig, hvor vi holdt frokostpause. Vi gik bl.a. en tur ned til havnen og op bagved byen, hvor der lå nogle flotte træhuse. Efter frokost skulle vi igen sejle, denne gang fra Sandvikvåg til Halhjem (40 minutter). På vores tur videre til Bergen så vi sne på fjeldene samt en isbræ, som hedder Folgefonna.  Det er Norges trediestørste isbræ og en af de sydligste i landet.Vi kørte også forbi en masse fjorde. Det var meget flot.

Vi ankom til Bergen omkring 14.30, hvor vi fik en byrundtur med bussen. Bergen er kendt for sit meget regnfulde vejr. Det regner 200 dage om året, men da vi var der, regnede det kun lidt om eftermiddagen og så igen sidst på aftenen, så vi var heldige. Byen er omgivet af syv fjelde, så den ligger rigtigt flot. Det er Norges næststørste by med ca. 261.000 indbyggere og blev grundlagt i 1070 af Kong Olav Kyrre. Den var en af Hanseforbundets vigtigste havnebyer. Det ses i Bryggen, som er en UNESCO-anerkendt del af verdens kulturarv og minder om byens langvarige forbindelse med de tyske Hansestæder. I dag er der butikker og cafeer i de gamle bygninger.

Vi var på hotellet – Augustin Hotel, som ligger centralt - omkring kl. 16, hvorefter vi gik en tur ned på Bryggen, for vejret var fint med solskin og 20 grader. Der var fyldt med mennesker både ved Bryggen og på fiskemarkedet, hvor der var masser af boder med frisk fisk og fiskeretter, som man kunne nyde der. Der var fyldt med mennesker, bl.a. fordi der var gæster fra 2 krydstogtskibe i byen. Der kommer mange krydstogtskibe til Bergen.

På tilbagevejen gik vi hen til Bergenhus, som var en norsk kongeborg, der blev bygget omkring 1100-tallet. De ældste bygninger var af træ, også kongens hal og kirken, men blev i 1200-tallet erstattet af stenbygninger. Stedet blev befæstet med tårn og ringmur og afløste efterhånden Sverresborg nord for byen som Bergens fæstning. Det var fra 1500-tallet, at borgen blev kaldt Bergenhus, og indtil midten af 1600-tallet var stedet en vigtig fæstning.

Efter aftensmaden skulle vi en tur med Fløibanen op på toppen af fjeldet – ca. 320 meter over havet. Denne kabelkane er en af de meste populære attraktioner i Norge. Den er nem at finde, kun 150 meter fra fiskemarkedet og Bryggen. Turen op tager kun 5-6 minutter. Der var den flotteste udsigt ud over byen. Solen var ved at gå ned, så den gav et flot genskin i vandet. Vi var der cirka en time, og der var stadigvæk ca. 17 grader, da vi gik hjem ca. kl. 22 sammen med et par fra Aggersund. Der var mange mennesker nede omkring havnen, og der var levende musik. Det var hyggeligt.

Tirsdag 31.7. – Sognefjorden

Vi havde formiddagen i Bergen til fri disposition, så vi kunne udforske byen lidt mere. Vejret var ok, selvom der var lidt skyet. Vi gik først op til en flot kirke, Johanneskirken. På vej derhen kom vi forbi en mindeplade i gågaden, hvor der var blevet lagt en masse blomster den 22. juli i anledning af årsdagen for tragedien på Utøya. Derefter gik vi hen til en flot bypark med en sø og springvand. Senere på formiddagen gik vi ned på fiskemarkedet, hvor vi købte et halvt rundstykke med laks og rejer. Det kostede 40 NOK. Det er høje priser, de har på deres fiskeretter – og på alt muligt andet nede ved havnen. Vi så bl.a., at en bakke jordbær kostede 49 kr. der, så det var næsten dobbelt pris af andre steder. Generelt er priserne dog høje overalt i Norge, f.eks. kostede en flaske vin på restaurant/hotel ca. 400 kr., så det var kun den første aften, nogen af deltagerne købte det – de fik vist et chok, da de fandt ud, hvor dyrt det var. Vi mødte flere nordmænd, som klagede over de høje priser. Det er jo ikke alle, som tjener mange penge, så både de høje priser på mad og boliger samt den høje skat er et problem for mange, lød det til.

Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi en kop kaffe, inden vi skulle af sted kl. 12. Vi kørte igennem nogle flotte landskaber og byer, bl.a. Voss, som er en rigtig turistby både sommer og vinter. Der er en stor sø, hvor der bliver dyrket meget ekstremsport.

Det tog ca. 2½ time at køre til Gudvangen, hvor vi skulle sejle på Nærøyfjorden, som er på Unescos verdensarvliste. Det er den smalleste fjord i Norge. Vi sejlede på fjorden godt 2 timer. I starten regnede det lidt, men klarede op efter kort tid. Der var rigtigt flot. Der var også nogle flotte vandfald, som kom helt oppe fra toppen af fjeldet. Efter ca. 1 times sejlads mundede fjorden ud i Sognefjorden, som er den længste og dybeste fjord i verden. Sognefjorden fortsatte til højre mod Auerland, som var sneklædt. Men vi sejlede til venstre til Kaupanger.

Vi ankom til Kaupanger ca. kl. 17, hvorefter vi kørte til Sogndal, hvor vi skulle bo på Quality Hotel. Sogndal er en mindre by med 6600 indbyggere og ligger ved en stor sø. Efter aftensmaden, som var en fin buffet, gik vi en tur på en times tid langs med den store sø. Det var en flot tur. Vi kom forbi et par gårde, hvor der var mange æbletræer. De dyrker jorden intensivt omkring Sognefjorden, bl.a. frugt. Deres æbler får en dejlig sødme, fordi modningen sker over lang tid.

Onsdag 1.8. – Jotunheimen + Geiranger   

Turen onsdag morgen startede med, at vi hørte Grieg musik i bussen: Morgenstemning. Edvard Grieg er den største norske komponist og levede fra 15.6.1843 til 4.9.1907. Han er født i Bergen, og en af de mest kompositioner er musikken til Henrik Ibsens Peer Gynt. Efter dette dejlige stykke musik var vi klar til dagens oplevelser. Vi så nogle smukke landskaber på strækningen fra Sogndal. Der var også en del æbleplantager og jordbærmarker, hvor der var gang i plukningen. Vi stoppede ved en sø med grønt vand. Det er grønt, fordi det er smeltevand. Det var lige før en lille by, som hed Nesgard, og lidt efter så vi Feigum fossen, som også er flot. Næste stop var 2-3 km før Luster, og derefter kørte vi langs Luster Fjorden, som er det sidste stykke af Sognefjorden. Inden vi kom ind i fjeldområdet ved Jotunheimen, stoppede vi ved Skjolden, hvor vi holdt kaffepause.

Jotunheimen er både Norges og Nordeuropas mægtigste og vildeste fjeldområde, hvor det højeste bjerg i Norge findes, Galdhøpiggen (2469 m o.h.). Der var masser af fjelde med sne på toppen. Det er et meget populært område for folk, som elsker fjeldvandring. Vejret deroppe kan dog ændre sig meget i løbet af en dag. Det kan starte med klar sol og varme, og en time efter kan der komme sne. Det fortalte Jens Erik, vores rejseleder, for han har vandret der flere gange. Vejret var heldigvis klart, men køligt, da vi spiste frokost ved Jotunheimen Fjellstuen, kun 10 grader, men det var fordi vi var så højt oppe. Vi havde madpakke med fra hotellet, som vi spiste udendørs.

 Efter frokost kørte vi til Lom, som ligger nede i en dal. Det er en kendt turistby. Vi var der godt en time. Der var masser af sol og ca. 17 grader, men det er vist også et af de varmeste steder i Norge. Der er en flot stavkirke i byen. Stavkirkerne blev bygget ca. år 1200, 200 år efter Norge var blevet samlet under én konge, og kristendommen  havde fået sit gennembrud med Olav den Hellige. De er lavet af træ, og omkring år 1300 fandtes der ca. 1000 stavkirker. I 1700-tallet brændte mange af de gamle trækirker, og nogle blev revet ned og erstattet af nye, større kirker. Så nu er der kun 29 tilbage.

I Lom er der også en flot, brusende elv, som løber gennem hele byen.

           KLIK på billederne for at gøre dem store

Derefter kørte vi videre mod Geiranger, og vi var så heldige med vejret, at vi kunne komme op på Dalsnippa, som er et flot udkigspunkt 1495 m o.h., hvor man kan se ned til Geirangerfjorden. Der var dog gråvejr, så det var ikke helt så flot som vist i brochurerne. Der var masser af turbusser deroppe. De fleste af dem havde gæster med fra krydstogtskibene, som der lå 2 af nede i Geiranger fjorden. Der var rigtigt mange hårnålesving op til Dalsnippa. Det var den mest snoede vej på hele turen.

Geiranger har været populær langt tilbage i tiden. Blandt andet den tyske kejser Vilhelm II tog ofte på sommerferie til Geiranger, fordi der er så smukt.

Vi ankom til Hotel Union ca. kl. 17. Det er et flot hotel fra gammel tid. Vi fik værelse ud til elven. Hotellet er kendt for sin overdådige buffet, og levede bestemt op til sit ry. Det var den allerstørste buffet på hele turen. Der var bl.a. lokale friske jordbær og hindbær til dessert. Der var også altid masser af fisk, især laks, på menuen. De opdrætter dem jo selv deroppe. Vi så laksebrug i flere af fjordene.

Da vi havde spist, gik vi en tur ned til den hyggelige havn, hvilket tog ca. et kvarter hver vej. Krydstogtskibene var væk, så der var stille dernede. Der bliver senere mørkt end i Danmark – det var faktisk først omkring kl. 11, der var mørkt.

Torsdag 2. august – Geirangerfjorden + Trollstigen

Denne dag skulle vi opleve endnu en ting på Unescos verdenskulturarv-liste, nemlig sejlads på Geirangerfjorden. Vi kørte den lille strækning i bus ned til færgelejet, og kl. halv 10 sejlede vi afsted mod Hellesylt, som er en strækning på godt 1 time. Vi så nogle flotte vandfald på turen, bl.a. De syv søstre, som er et vandfald, der falder som 7 mindre vandfald. På et tidspunkt delte fjorden sig, hvor den ene fjord gik helt ud til Atlanterhavet.

Efter ankomsten til Hellesylt kørte vi på Ørnevejen, hvorfra der er en meget smuk udsigt over Geirangerfjorden. Derefter kørte vi i dale med udsigt til bjerge med sne på toppen.

Endnu en sejltur ventede os i Ørsneset, denne gang dog kun 15 minutter. Vi skulle nemlig til Ålesund, hvor vi havde tid på egen hånd ca. 1½ time. Ålesund er en by i Jugendstil. Der var en flot kanal, som vi gik langs med og endte ude ved havnen.

Efter frokost kørte vi videre mod Trollstigen gennem Valdal. Her dyrker man mange forskellige bær og frugt, bl.a. dyrkes ¾ af landets jordbær her. Der er så lunt, at også valnødder, abrikos og fersken kan vokse her. Lidt før Trollstigen kom vi til et flot fjeldlandskab med 3 toppe, som de kalder Kongen, Dronningen og Bispen – de er ca. 1600 m høje. Der var også en del elve. Trollstigveien er en nasjonal turistveg, hvilket svarer til vores Margueritruter, så man har lige bygget et helt nyt anlæg der med betonstier, som fører ud til de flotte udkigspunkter, hvor man bl.a. kan se langt ned i Istadalen samt til nogle flotte fosser. Det var første gang, Jens Erik havde set dette anlæg, for det var der ikke sidste år. Solen brød frem, mens vi var der, hvilket gjorde udsigten endnu smukkere.

Efter ca. 1 times ophold der kørte vi ned ad de snoede veje til Ånsdalsnes, hvorfra vi igen skulle sejle i 15 minutter. Vi ankom til Molde ca. 19.15. Der skulle vi heldigvis bo 2 nætter (for første gang på turen). Hotellet hed Rica Seilet Hotel og lå helt ud til fjorden og har form som et sejl. Det ser meget specielt og flot ud. Vi fik værelse på 4. etage med udsigt over fjorden – virkelig flot. Molde kaldes Rosernes by, fordi der er roser mange steder, også på taget af rådhuset samt i rundkørslerne uden for byen.

Da vi havde spist aftensmad, gik vi igen en tur langs vandet. Vi nød solnedgangen og det lune vejr. Vi gik ned til havnen, hvor der bl.a. lå en af Hurtigrutens skibe. Nordmændene kalder den ”Verdens vakreste sjørejse”. Turen med Hurtigruten op langs Norges kyst fra Bergen via Trondheim, Tromsø og Nordkapp til Kirkenes, hver dag året rundt, med anløb af 35 større og mindre havne i løbet af de 11 døgn, turen tager, er en internationalt berømt turistseværdighed. Ruten blev grundlagt i 1893 og har lige siden haft afgørende betydning for forbindelsen mellem de små vestkysthavne og har det stadigvæk, selv om der er kommet mere flytrafik.

Fredag 3. august - Atlanterhavsvejen

Denne dag stod der også udflugt på programmet, men ikke så lang en tur som i går. Vi kørte direkte til Atlanterhavsvejen, som blev bygget fra 1983-1989. Grunden til det tog så lang tid, var de mange storme, som af og til fik arbejdet til at gå helt i stå. Vejen ligger jo helt ud til Atlanterhavet. Den er 8 km lang og forbinder 17 øer med 12 broer. Man byggede den for at forhindre affolkning af øerne. Det er en meget flot strækning med skærgård, flotte blomster, bl.a. røde gederams, og en speciel bro, som hedder Storseisundet bro. Den er bygget som en bølge, der er ved at bryde. Der er en del rastepladser, fordi det er så smuk en strækning. Der kommer ½ million turister dertil om året. Vejen kostede 122 millioner at bygge og blev betalt over 10 år med bompenge, men nu koster det ingenting at køre på den. Der er også et rigt fugleliv der, bl.a. storskarve. Vejen blev i 2005 kåret til århundredets byggeri i Norge og også til verdens smukkeste biltur.

Vi holdt en times pause på en rasteplads, hvor der var mulighed for at gå op på et lille højdepunkt og kigge ud over skærgården. Der var strålende sol der, så vi har virkelig været heldige med vejret de allerfleste dage.

Da vi forlod Atlanterhavsvejen, kørte vi til Kristiansund, som er den nordligste by i Fjordnorge. Byen er kendt for sine klipfisk og har en stor eksport af klipfisk til Sydeuropa. Engang om året har de en klipfiskefestival. Der er også en stor offshore-industri.

Vi havde 2 timers ophold i Kristiansund, så vi gik en tur langs havnen, hvor vi havnede henne ved et gammelt værft, Mellemværftet. Det blev startet i 1858 af en dansk skibsbygmester ved navn Nils Peder Holm og var i drift indtil 1978, og nu fungerer det som et levende museum med komplet udstyr til reparation af træskibe.

Omkring kl. 13 kørte vi direkte tilbage til Molde, hvor vi ankom ca. kl. 14. Vi stod af inde i byen ved rådhuset. Først gik vi hen for at se rosenhaven, som er plantet på taget af rådhuset. Det var et flot syn. Derefter gik vi ind i domkirken, som er bygget i 1957. Den var flot, men enkel. Bagefter satte vi os på en bænk og nød solen et stykke tid, inden vi gik tilbage til hotellet, hvor vi nød en kop kaffe. Man kunne lave kaffe på værelset.

Lørdag 4. august – hjemrejse

Så var dagen kommet for hjemrejsen til Danmark. Det var lidt vemodigt, at eventyret var ved at være slut, men de gode minder om turen slutter jo ikke.

Dagen startede tidligt, for der er langt til Oslo. Først skulle vi dog ud at køre med tog, Raumabanen, som kører fra Åndalsnes til Dombås. For første gang på turen var det regnvejr fra morgenstunden, så på den første strækning med toget så vi ikke særligt meget, selvom der var store panorama-vinduer. Det gjorde dog heller ikke så meget, for vi havde jo set noget tilsvarende alle de andre dage. Dog var der en fin udsigt fra Kylling bru, en højt beliggende bro med udsigt ned til elven på begge sider. Den er 76 meter lang og rager 59 meter op over Rauma elven. Den er en af de mest spektakulære og fotograferede broer i Norge.

Togturen tog 1½ time, og efterhånden klarede det op, så da vi startede busturen ned gennem Gudbrandsdalen til Lillehammer, kom solen lidt frem. Senere begyndte det dog at regne igen, og skyerne hang ned over bjergene. Vi kunne dog sagtens se skihopbanen lidt før Lillehammer.

Da vi kørte fra Lillehammer efter en times pause, kom vi til Mjøsa, som er Norges største sø. Der så vi verdens ældste hjuldamper, Skibladner, som siden 1856 har sejlet i rutefart mellem Eidsvoll og Lillehammer. Man kan så komme videre med tog fra Eidsvoll til Oslo.

Vi holdt en lille kaffepause ved Nebbenes Kro, hvor en af deltagerne glemte sin taske på toilettet, hvilket skabte en del panik. Men heldigvis fandt personalet den, så hun kunne få den igen 14 dage senere, når Nilles havde den næste tur derop.

Vi ankom til Oslo omkring kl. 18 og gik ind i Stenas terminal, hvor der var lidt sang og musik, inden vi skulle ombord på Stena Saga. Da det var en natsejlads, fik vi kahytter, som lå på dæk 6. Det var en udmærket kahyt, og vi sov faktisk forbavsende godt. Skibet vippede faktisk ikke, for der var stille vejr på næsten hele turen.

Vi fik en god buffet om aftenen, og bagefter gik vi lidt rundt på skibet, hvor vi bl.a. hørte lidt musik og købte lidt slik til børnebørnene.

Søndag 5. august – tilbage i Danmark

Vi ankom til Frederikshavn kl. godt halv 8 om morgenen, hvorefter vi skiltes fra nogen af deltagerne, som bor i Frederikshavn. Resten af flokken kom med til Dybvad, hvor nogen havde deres biler stående, mens vi andre, som skulle sydpå, kom over i en anden bus. Vi fik sagt pænt farvel til vores rejsefæller, som vi har hygget os med i 8 dage. Det har været en uforglemmelig oplevelse at se alle de flotte fjelde, fjorde og elve i Fjordnorge.

                                                  Jytte og Bjørn Larsen.