Tilbage til forsiden

Oplysninger om nogle Ahuer og Moai

	Ranu Raraku Ranu Raraku var værkstedet og stenbruddet, hvor man udhuggede ”kæmperne”. Beregninger tyder på, at hvis 30 mænd arbejdede 8 timer hver dag i et år, kunne de lave en ca. 10 meter høj og 80 tons tung moai. Moai’erne, som står halvt begravet i jorden, ventede på at blive transporteret ned ad vulkanskråningen på store palmestammer. Jorderosion fra den stejle vulkanskråning har medført, at jorden har lagt sig mere og mere omkring de ellers fra begyndelsen helt fritstående giganter. Nogle var altså helt færdige til at blive transporteret, andre var man i gang med. Den største af dem alle, (ikke rejst op) måler ca. 21 meter. Moai’erne her har ikke de røde øjne påsat. Andre steder på øen var de påsat. De var lavet af rød lava og koral. Her på stedet står der et enkeltstående eksemplar af en knælende moai. Den blev fundet af den berømte arkæolog Thor Heyerdahl i 1955. En legende siger, at den repræsenterede en berømt moai -håndværker og rejst for at se efter fremtidige generationer af moai-skabere.
	Ahu Vinapu Ahu Vinapu har ingen moai. Denne bygning er speciel ved, at måden, man har bygget murene på, ikke findes lignende andre steder i Polynesien. Blandt andet i Peru i Sydamerika brugte inkaerne præcis samme byggestil. Stenblokkene passer så godt sammen, at det er umuligt at få et stykke papir imellem. Desuden er stilen kendetegnet ved mange lige fintpudsede flader. Thor Heyerdahl mente, at byggestilen kunne være et af beviserne på, at de første indbyggere kom fra Sydamerika. I hvert fald kendte man til byggemåden. Den engelske opdagelsesrejsende James Cook nævner i logbogen, at der var op til 20 moai i dette område.
	Ahu Akivi Blev bygget i 1460, og var en af de seneste konstruktioner. Den chilenske arkæolog Gonzalo Figueroa restaurerede i 1960 ahuen og fandt 7 moai. Denne ahu adskilte sig fra de fleste Andre ved, at moai’erne kiggede ud mod havet. Det almindeligste var, at de havde front ind mod landet. Astronomisk har ahuen også noget at byde på. Det er bemærkelsesværdigt, at alle syv moai ser direkte mod den nedgående sol. Læg i øvrigt mærke til størrelsesforholdet mellem personen og moai’erne.
	Tahai Tahai komplekset synes at være et forsøg på at lave en form for individualisme i figurerne, hvilken ikke var det normale. Kigger man på gruppen/klanen kan man se en konge med 2 sønner til venstre, samt hans kone og et barn.
	Tongariki Tongariki på sydkysten var en af de største Ahuer med 15 moai ialt. Det store flade område her, nede foran Rano Raraku, gav fin mulighed for at bygge kæmpe-Ahuen. Stedet blev i 1960 udsat for en kæmpebølge, som skyldtes et jordskælv ved Chile. Moai’erne væltede og blev skyllet langt ind i baglandet. I 1992 begyndte et restaureringsarbejde under japansk ledelse, og efter 5 års arbejde stod øens mest spektakulære ahu genrejst.
	Ahu Naunau Legenden på Påskeøen fortæller, at Hotu Matua var den første, der kom til Anakena stranden (450 e.Kr.), og at dette også var øen første bebyggelse. Ahuen er bygget ovenpå tidligere ahuer. Hvad der er iøjnefaldende, er de rødlige hårtoppe, lavet af rød lava. Mange af moai’erne havde oprindeligt de røde ”hårtoppe” kaldet pukao påsat. Hvorfor havde nogle af statuerne pukaoer? En teori er, at det var ledere / betydningsfulde personer, som bar toppen. En anden forklaring, - at det var efterligninger af en rødhovedet race, som var set på øen. Moai’erne her er særlige ved, at de har lange ører, - og en fin udskæringsteknik er brugt bl.a. til at lave fine tynde læber. Ansigterne har dybtliggende øjne, og man har fundet ”øjenstykker” lavet af koral og rød lava, som passede fint ind i de dybe øjenhuler/sokler. Altså moai’erne her har røde toppe og må også have haft røde øjne.

Tilbage til forsiden